Her kan du læse mere om renovering af afdeling 13, Fabersvej 40 Mariagervej 1A-3 (Fabershus)
Siden bliver løbende opdateret med information og skrivelser, som vi har sendt ud til lejerne i forbindelse med renoveringsprojektet.
Senest opdateret 4.6.2026
Status på projektet:
Opgang 1C er nu færdigrenoveret, og håndværkerne er i gang med den sidste opgang på Mariagervej 3 samt de to erhvervslejemål, der er blevet asbestsaneret.
Det er fortsat forventningen, at arbejdet i opgang 3 afsluttes ved udgangen af uge 28.
Herefter udestår mindre efterarbejde i 1A, som forventes udført i uge 32-34. Når dette arbejde er afsluttet, afsluttes renoveringssagen.
Information og skrivelser, som vi har sendt ud til lejerne i forbindelse med renoveringsprojektet, finder du på afdelingssiden under "Beboerinformation".
Afdeling 13: Fabersvej 40 Mariagervej 1A-3 (Fabershus)
Renoveringsprojektet - kort fortalt:
Den 12. marts 2024 godkendte beboerne et stort og spændende renoveringsprojekt, der kommer til at bringe boligerne op til nutidige standarder.
Boligerne skal have:
- Nye køkkener
- Nye badeværelser
- Nye vinduer,
- Forbedret ventilation
- Nye tekniske installationer
Årsagen til renoveringen er, at beboerne ønsker at kunne tilbyde gode, sunde og tidssvarende lejemål til alle - både de nuværende og kommende beboere.
Når renoveringen er gennemført, medfører det en huslejestigning på 52,72% af netto huslejen - det vil sige uden forbrug og før evt. boligstøtte. Vær derudover opmærksom på den årlige indeksering af huslejen.
Rådgiver: DAI
Hovedentreprenør: Raunstrup A/S
Vejledende tidsplan:
Vi forventer opstart på renoveringen efter sommerferien 2025
Beboerne modtager løbende information i forbindelse med projektet.
Siden bliver løbende opdateret