Inspirationskatalog: DIN, MIN og VORES historie

Inspirationskatalog: DIN, MIN og VORES historie

08.04.2024

...bliver til et nyt stort kunstværk i Randers Nordby.

Billede: Nordbyen Kalder, Randers Kommune

Billede: Nordbyen Kalder, Randers Kommune

Med projektet ‘DIN, MIN og VORES historie’ skabes et nyt kunstværk i Randers Nordby på baggrund af en deltagelsesproces med bydelens borgere. Projektet er iværksat af Bysekretariatet, Randers Bibliotek, Randers Kommune og Nørrevangsskolen og ledes af kunstbureauet KOLOSSAL og konsulentbureauet Urban Goods. Projektet er en del af ‘Al Verdens Kunst’, et treårigt kunst- og kulturprojekt i Nordbyen, der er støttet af Slots- og kulturstyrelsen med knap 1,2 mio. kr. Kunstværket bliver det andet af to store landart installationer i projektet.Nørrevangsparken. Ingen ved endnu, hvad værket kommer til at forestille, for det er nemlig dine, mine og vores historier om og fra Nordbyen, der skal danne inspiration for kunstneren.

Derfor indsamles 'Nordbyboernes' drømme, minder og fortællinger fra området. På den måde danner historiesamlingen udgangspunkt for kunstneren samtidig med, at vi sammen skaber en fælles fortælling om Nordbyen og de mennesker, der bor her i dag. Sådan har budskabet lydt fra Bysekretariatet, Randers Kommune, Randers Bibliotek, Randers Bolig, Nørrevangs-skolen, Museum Østjylland og St. Andreas Kirke siden september. På plakater, sociale medier, et stort banner og fra mund til mund var opfordringen til ’Nordbyboerne’: ”Del din historie, og bliv en del af fortællingen”.

HENT INSPIRATIONSKATALOGET

Forrige nyhed
Næste nyhed