Den 17. februar 2025 godkendte Landsbyggefonden en ny Boligsocial helhedsplan for Randers i perioden 2025-2029. Dermed fortsætter Bysekretariatets gode arbejde, hvor den nye helhedsplan træder i kraft d. 1. august 2025.

Den nuværende boligsociale helhedsplan for Randers 2021-25 udløber sidst i juli 2025. Helhedsplanen omfatter fem boligområder – Gl. Jennumparken, Glarbjergvej-området, Vangdalen, Hermann Stillings Vej-området og Energivej-området, hvor flere indsatser er blevet iværksat inden for særligt fire områder:
- Uddannelse og livschancer
- Beskæftigelse
- Kriminalitetsforebyggelse
- Sammenhængskraft og medborgerskab
Formålet med de fire indsatsområder er at styrke mulighederne for børn og unge, der vokser op i boligområderne. Derudover skal det hjælpe flere beboere med at blive i stand til at klare sig selv, hvor flere skal knyttes til enten job eller uddannelse.
Boligsocial Helhedsplan for Randers 2025-2029
Den 17. februar 2025 godkendte Landsbyggefonden en ny Boligsocial helhedsplan for Randers i perioden 2025-2029. Dermed fortsætter Bysekretariatets gode arbejde, hvor den nye helhedsplan træder i kraft d. 1. august 2025.
Både formålet og indsatsområderne er de samme som den nuværende helhedsplan, hvilket gør det muligt at bygge videre på de mange gode erfaringer fra de seneste år.
Udover de fem boligområder, der er omfattet af den nuværende helhedsplan, udvides den kommende helhedsplan til at omfatte to nye boligområder: Sjællandsgade kvarteret og det centrale Randers. Med de to nye områder omfatter helhedsplanen i alt 58 boligafdelinger fordelt på fem boligorganisationer i Randers. Helhedsplanen for perioden 2025-2029 vil derfor omfatte en endnu større del af den randrusianske boligmasse og dermed få endnu større betydning for byens sammenhængskraft.
Øget fokus på bystrategisk udvikling
Med den nye boligsociale helhedsplan bliver der fortsat sat fokus på at skabe en positiv udvikling i boligområderne i sammenhæng med den øvrige by ud fra fem udviklingsområder:
- Byens og boligområdernes fysiske udvikling
- Kommunikation og markedsføring
- Sociale investeringer
- Anvendelse af almenboliglovens udlejnings- og anvisningsregler
- Kriminalitetsforebyggelse
På denne måde vil helhedsplanen i højere grad hænge sammen med den overordnede bystrategiske udvikling i Randers.
Eksempler på igangsatte initiativer i perioden 2021-2025:
Som en del af arbejdet med den positive udvikling i boligområderne, samarbejder RandersBolig og Randers Kommune om en stor og fælles kommunikationsindsats i samarbejdet mellem Randers Kommune og boligorganisationerne under navnet ´Nordbyen kalder´.
I perioden er der blevet gennemført et stort infrastrukturprojekt i Jennumparken, hvor hele udeområdet er blevet renoveret og i højere grad inviterer borgerne indenfor i området, hvor alle er velkomne til at benytte sig af de nye fællesarealer.
Der er rejst midler til at gennemføre et projekt, hvor der skal etablere en stor badesø på Nordre Fælled, som kommer til at strække sig ind i perioden for den nye boligsociale helhedsplan 2025-29.


Overblik over Boligorganisationer og afdelinger, der er med i den nye boligsociale helhedsplan:
Glarbjergvej-området
og Storgården afdeling 24, 25, 26, 49 og 50, Randers Boligforening af 1940 afdeling 24,25,27 samt Boligforeningen Kronjyllands afdeling 14.
Gl. Jennumparken
Møllevænget og Storgårdens afdeling 27, 28, 51 og 56 samt Lejerbos afdeling 104.
Vangdalen
Randers Boligforening af 1940s afdeling 29
Hermann Stillingsvej-området
Møllevænget & Storgårdens afdelinger 6, 7, 9, 11, 13, 15, 16, 17, 18, 19, 20 og 21.
Energivej-området
Området består af Randers Boligforening af 1940s afdeling 1, 2, 3, 4, 5, 6, 12, 16, 17, 19 og 23
Sjællandsgade-kvarteret (NY)
Randers Boligforening af 1940s afdeling 10, 15, 18, 21, 22 og 45, Randers Arbejderes Byggeforening af 1874s afdeling 1 samt Lejerbos afdeling 13.
Centrale Randers (NY)
Møllevænget & Storgårdens afdelinger 1 (blok 1 og 2), 3 (blok 3 og 4), 8, 10, 12, 42, 46, 67, Randers Boligforening af 1940s afdeling 20 samt Boligforeningen Kronjyllands afdelinger 11 og 13.
Læs mere om den boligsociale helhedsplan på Bysekretariatets hjemmeside: Boligsocial helhedsplan - Bysekretariatet