NYHEDSBREV: HELHEDSPLANEN (DEC 2024)

NYHEDSBREV: HELHEDSPLANEN (DEC 2024)

18.12.2024

Dette nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden med seneste nyt om helhedsplanen i afdeling 27, Skansegården Vorup. Formålet er at holde alle beboere opdaterede på projektet og andre vigtige informationer.

Dette nyhedsbrev udkommer ca. en gang om måneden med seneste nyt om helhedsplanen i afdeling 27, Skansegården Vorup. Formålet er at holde alle beboere opdaterede på projektet og andre vigtige informationer.

Status på Helhedsplanen – generelt

Arbejdstilsynet har været på et uanmeldt besøg på byggepladsen. De havde specielt fokus på indretningen af adgangsforholdene og efter en grundig gennemgang kunne de konkludere, at også dette arbejde udføres iht. gældende arbejdsmiljøregler.

Bygherrens skurvogn

Bygherrens skurvogn er placeret overfor børnehaven Himmelblå.
Da vi ikke mener, at den opstillede skurvogn helt lever op til vores behov, forventes det at der enten kommer en ny eller blot endnu en vogn.

Når alt er kommet på plads indbydes beboere og andre interesserede til ”indvielse” ved bygherrens skurvogne først i det nye år. Vi sender en invitation til denne med nærmere information.

Udstilling af opmuringen

Der vil udarbejdet en mouckup af murværket. Mouckupén er er en fysisk prøve af opmuringen.
Prøven forventes at blive placeret nær ved bygherrens skurvogn snarest muligt.

Arbejde mellem jul og nytår

Entreprenørerne vil arbejde i hverdagene mellem jul og nytår i aftalte tidspunkter, hvilket fortsat er mandag til fredag fra kl. 07.00-17.00.

Entreprenørerne arbejder ikke på officielle helligdage.
(Vær opmærksom på, at d. 24. og 31. december ikke er officielle helligdage)

Specielt vedr. jeres TDC-fastnettelefoni

Alle TDC skabe, der er placeret op ad bygningerne, vil blive fjernet når der opmures ny facade.

I skabene findes installationerne til TDC´s fastnettelefonerne.

Berørte beboere, vil modtage en opsigelse enten fra RandersBolig eller fra TDC efterhånden som renoveringerne starter op.

Forvent at modtage en opsigelse på telefonien enten fra TDC eller RandersBolig 3 – 4 måneder før renoveringen opstartes i bygningsafsnittet.

Beboere der skal langtidsgenhuses: Kan flytte deres aftale om fastnettelefoni med sig til det midlertidige eller permanente lejemål. RandersBolig sørger for at aftalen med TDC opsigelse ca. 3 – 4 måneder før de skal tilbage til det oprindelige lejemål.

Beboere der skal kortidsgenhuses: Kan flytte deres fastnettelefoni med sig til det midlertidige lejemål.

De modtager en opsigelse enten fra RandersBolig eller fra TDC ca. 3 – 4 måneder før datoen for genhusningsperiodens opstart.

Beboere der ikke skal genhuses: Vil ca. 3-4 måneder før renoveringen starter op, modtage en opsigelse fra TDC.

Fremover:

Der vil blive indlagt fibernet i alle lejemål. I kan via fibernettet oprette telefonabonnement til den leverandør I ønsker.

TV (YouSee – tv)

Alle skabene fra YouSee, dem der leverer tv-pakkerne, bliver også fjernet i forbindelse med renoveringen.

Beboerne er allerede blevet informeret om det og nye indflyttere har modtaget informationen sammen med lejekontrakten.

Dem der skal langtidsgenhusede

Vil ca. 3 – 4 måneder før tilbageflytning modtage besked om, fiberen og hvilke udbydere der er mulighed for at vælge i mellem.

Beboere der ikke skal genhuses eller kun genhuses i kort tid

Vil ca. 3 – 4 måneder før renoveringsopstart modtage besked om fiberen og hvilke udbydere, der er mulighed for at vælge imellem.

I vil ligeledes modtage besked om adgang til lejemålene for installation af fiberen fra Norlys.

Status på renovering og genhusning

Nedenfor finder du alle adresserne i afdeling 27, opdelt i byggeafsnit. Her kan du følge med i, hvor langt vi er i forhold til både renovering i og omkring boligerne. Hvis der er beboere, der skal genhuses i de enkelte byggeafsnit, kan du også se status på genhusningsprocessen.

Byggeafsnit 1: Aalborggade 8A-12B

Status på renovering:
Ikke igangsat

Byggeafsnit 2: Løgstørvej 2-8

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Byggeafsnit 3: Aalborggade 6A-6H

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 4: Bøsbrovej 25A-31B

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 5: Bøsbrovej 33A-35B og Nørresundbyvej 2-12

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 6: Nørresundbyvej 14-28

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 7: Vorup Boulevard 28-42

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 8A: Bøsbrovej 45A-47B

Status på renovering:
Da renoveringen er nært forestående for bygningsafsnit 8A har hovedentreprenøren udarbejdet den første plan for byggepladsen hertil.

De vil snart opsætte byggepladshegn omkring bygningen og som ved bygningsafsnit 8B, vil indhegningen først blive helt lukket, når alle beboere er fraflyttet - forventet ultimo januar 2025.

Status på genhusning:
Pågår

Byggeafsnit 8B Bøsbrovej 49A-51B

Status på renovering:
Nedbrydningsarbejdet i bygningsafsnit 8B´s første to opgange (nr. 51) er afsluttet. Skillevægge og altaner er fjernet og der er skåret hul til elevatorerne og de kommende indfang.

Bygningen er stabiliseret med diverse stålprofiler iht. bygningsingeniørens anvisninger.

Murefirmaet MHE er i gang med at opmure de fremtidige ”tunge” skillevægge og man kan fornemme den fremtidig indretning.

Opgang 49B fortsætter miljøsanering. 

Det er nedbrydningsfirmaet Titan Nedbrydning A/S som Arne Andersen har udvalgt til at foretage miljøsaneringen.

Udvendigt er terrænet rømmet ved 8B og facademurerne Jorton Aalborg har indfundet sig på byggepladsen klar til at opstarte murerarbejdet. Der graves ud til fundamenterne og kloakken udskiftes ultimo december / primo januar 2025.

Status på genhusning:
Sidste beboer er fraflyttet fredag den 1. november 2024.

Byggeafsnit 8C: Vorup Boulevard 44+46

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Endnu ikke aktuelt

Byggeafsnit 9A: Bøsbrovej 37A-39B

Status på renovering:
Ikke igangsat.

Status på genhusning:
Vi afholder Blokmøde for bygningsafsnit 9A i januar, indkaldelse hertil engang i januar 2025.

Byggeafsnit 9B: Bøsbrovej 41A-43B

Status på renovering:
Forventet renovering 01.06.2025 – 01.02.2026

Status på genhusning:
Den 4. december 2024 var der blokmøde for bygningsafsnit 9B (Bøsbrovej 41 - 43).

Slides fra mødet ligger tilgængeligt nederst på afdelingssiden under ’Beboerinformation’. Log ind på ”Min side” og find afdelingsside. Du kan også finde din afdelingsside her: https://www.randersbolig.dk/boligforeningen-kronjylland/min-afdeling/skansegaarden-vorup/afdelingsforside/?key=12_27

.

 

241217_Nyhedsbrev 002.pdf  

Afdelingsmøde - indkaldelse til 4. februar

17-12-2024

Afdelingsmøde tilmelding

17-01-2025